Steder og bygninger

Se på kortet, hvor du finder alle "Steder og bygninger" i Sinding og Ørre. Vandreruter/stier er også markeret.


Vis Steder og bygninger i Sinding-Ørre på et større kort


Ørre

Ørre gl. Skole og Legepladsen

Siden 1778 har der ligget en degnebolig med skolestue, nord for kirken. Skolen opførtes i 1872 og blev nedlagt som skole i 1967, da en ny skole blev taget i brug (den nuværende Naturskole i Ørre). Bygningen blev gennemrestaureret i 1989 og benyttes i dag som menighedshus (Kirkehuset). Bag Kirkehuset ligger Legepladsen, som blev etableret i 1994. Legepladsen må benyttes af alle, blot skal man overholde reglementet, som findes opslået på Kirkehuset ved legepladsen.

Ørre kirke – Kirkestien

Den lille romanske kirke fra 1250 er et fint eksempel på de fattige hedesognes beskedne kirker. Den er opført dels i granitkvadre og dels i rå kampesten, der er overkalkede. Kirken er kullet, dvs. uden tårn. Klokken på vestgavlen er fra slutningen af 1400-tallet og kirkegården rummer flere smukke gravsteder med jernkors og støbejernsgitre. Kirkestien går syd om Ørre Kirkegård og giver således stiforbindelse fra Ørre Byvej, via en gangbro over Herningsholm å, til Kragsnapvej. Tidligere har der tæt ved kirken været en lille bro af kløvede kampesten, som oprindelig kommer fra en nedlagt bro over Green Bæk. Som noget nyt er der øst for kirken opført et lapidarium (mindelund) af de gamle gravstene.

Mindesten for lærer Holmgaard og Ole Nygaard

 

Mindesten ved kirkepladsen for Iver Holmgaard, der var lærer i Ørre i næsten 44 år, engageret grundtvigianer og fortaler for afholdsbevægelsen. Han var ligeledes initiativtager til forsamlingshuset og plantningen af Ørre plantage.
Mindesten på Ørre Kirkegård for afholdsapostlen Ole Nyggard, som boede hos Holmgaard fra 1886 til sin død i 1901. Herfra tog han ud og fortalte om afholdsbevægelsen og var med til at oprette afholdsforeningen i mange byer i Ringkøbing Amt.

Ørre Forsamlingshus

Ørre Forsamlingshus er en bygning opført i år 1889, som bestyrelsen og lokalbefolkningen i fællesskab forsøger at bevare som et af de sidste samlingspunkter her i landsbyen. Dette gøres bl.a. med frivillig arbejdskraft, afholdelse af flere aktiviteter til fordel for huset, såsom kræmmermarked, madaftner, sangaften med Lucia-optog af børn fra Sinding Skole og andre traditioner. Huset fremvises og udlejes til private og foreninger, der vil afholde fest og møder. Der er plads til ca. 80 personer.

Samlingssted ved åen i Ørre by og gamle vejsten

I 2005 blev det grønne område ved Løven Å renoveret af Borgerforeningen i samarbejde med byens beboere. Det er nu muligt at samles til lidt hygge ved borde og bænke, og tænde op på bålpladsen. Der blev kort tid efter lavet en træbro over åen, over til den gamle vej, som tidligere gik fra Mejeriet, ned over åen og videre gennem Ørre by, samt til naturområdet på modsatte side af åen. Under den nye bro kan man se en enkelt stolpe, sikkert af egetræ, det er resterne fra den gamle bro. Langs den gamle vej er opsat de gamle vejsten, som blev ”gravet frem” under renoveringen af området.

Vejrmøllegaard

Lige midt i Ørre By ligger Vejrmøllegaard. Dens historie går langt tilbage, og den har lagt jord til det meste af Ørre By. Det var Herremanden på Ørregaard der først byggede en lade og en vejrmølle på stedet, da vandmøllen Ørre Mølle, som lå ved åen, ikke længere kunne bruges. Vejrmøllen blev dog solgt og fjernet i 1830, men gården har beholdt sit navn siden.

Naturskolen i Ørre

Herning Kommunes naturskole blev startet i 1987 i bygningerne fra den tidligere folkeskole, med adgang for skoleklasser og organiserede foreninger. Der er 32 senge, køkken, bad, toilet og undervisningslokale. Der forefindes ligeledes boldbaner, bålplads, kanoer og et par legehuse. Skolen er nabo til en fin lille blandingsskov med karakteristiske højdedrag, formodentlig indlandsklitter. Skoven bliver brugt både af naturskolens gæster og de lokale beboere.

Missionshuset Nasaret

Indre Mission byggede i 1889 dette missionshus, Nasaret, i Nybro som svar på grundtvigianernes forsamlingshus i Ørre. Mens grundtvigianerne ønskede et sted, hvor de kunne dyrke idræt, kunne missionsfolkene ikke holde møde i lokaler, hvor der blev danset og leget ugudelige lege. Huset gik af brug i slutningen af 1960'erne.

Det står stadig med det oprindelige inventar og vidner om egnens religiøse liv. Der er opsat en info-tavle ved missionshuset.

Kanopladsen i Nybro

Kanopladsen i Nybro blev i 2010 indviet efter gennemgribende ændringer, hvor blandt andet de gamle, nedslidte bygninger er revet ned. Der er nu opført tre shelters med udsigt over Storåen. Missionshuset og ”Det Gule Hus” er blevet istandsat og en natur- og kulturudstilling sat op inde i bygningen. Sidst men ikke mindst er der ryddet og tyndet i beplantningerne på skrænterne og omkring det tidligere åforløb, så der nu udfolder sig en skøn udsigt ind over hele pladsen, når man kører ind til Nybro ad Ørre Byvej. Sinding-Ørre Lokalråd er initiativtagere til forskønnelsesprojektet. Både bygninger og areal er kommunalt. Derfor har Herning Kommune stået for udførelsen af projekterne. En undtagelse er rydningen af træer og buske langs den tidligere åslynge. Her har frivillige lokale kræfter ydet en stor indsats, og forandringen er i den grad synlig.
Samtidig med, at pladsen og husene er blevet en hel del flottere at se på, og mere indbydende, så får Nybro nu sin egen natur- og kulturudstilling. ”Det store i det små” er temaet, når der på en enkel måde sættes fokus på emner som Nybros betydning som vadested gennem tiderne, friluftsturens uundgåelige møde med brændenælde, myg og fluer. Udstillingen byder ydermere på en appetitvækker til andre natur- og kulturop-levelser i Nybros nærhed, ligesom husets køkken- og toiletfaciliteter frit kan benyttes. ”Det Gule Hus” og Missionshuset står åbent døgnet rundt i perioden fra 1/4 til 31/10.

Stenbroen, Nybro Mølle og stryget ved Nybro

Ikke færre end 5 vandløb mødes i området ved Nybro, Storå, Røjen Bæk, Sunds Nørreå, Herningsholm Å og Løvenå. Storåen og dens tilløb har altid været meget vandrige, og gennem gravede engvandingskanaler blev de livsvigtige græsnings- og høarealer langs åløbende forsynet med vand. Stedet hed Nybro allerede i 1683.
Passagen af vandløb har altid været kritisk for færdslen. I oldtiden brugte man åernes lavvandede strækninger som vadesteder. Det var blandt andet tilfældet ved gårdsnavnet Ørrevad (svarer til Grusvad), der ligger nord herfor.
Den voksende vogntrafik i vikingetiden nødvendiggjorde brobyggeriet. Frem til midten af 1700-tallet blev broerne bygget i træ. Herefter krævede den stadig tungere og voksende trafik større og mere solide stenbroer. Stenbroen ved Nybro blev sikkert opført i slut-ningen af 1700-tallet, for at erstatte den endnu ældre smalle, buede egetræsbro.
Broen er anlagt over det gamle løb af Sunds Nørreå, inden åen blev omlagt til Nybro Mølle og ændret til engvandingskanal. Med broen blev vejforbindelsen sikret fra gårdene på den øde hedeflade øst for Storåen til den gamle hovedvej Holstebro – Sunds – Horsens. Vejen fungerede derudover også som kirke- og forbindelsesvej til Ørre Kirke og by.
Den ca. tre meter lange og fem meter brede bro blev fredet i 1949. På midten under-støttes den af en vandret og fire lodrette bærepiller, og herved dannes to gennemløb. Siderne er opbygget i kampesten, og herfra udgår 14 vandrette overliggere, som danner de to brofag. Stenbjælkerne, som bærer den sten- og jordopbyggede vejbane, har halvdelen af broens spændvidde og mødes derfor på midten over bropillerne.
Nybro Mølle er beliggende ved det gamle vadested, der forbandt Øst- og Vestjylland. Vandet til møllen kommer fra Sunds Nørreå, og det originale møllehjul er placeret højt, så det kan komme af med vandet selv i vandrige perioder. Møllen benævnes ved navn allerede i 1683. (Privateje) Bag Nybro Mølle, via Nybro Møllevej, er der adgang til en flere hundrede meter lang passage for ørreder. Fiskene kan ses i oktober, hvor de er på vej til gydepladserne. (Privateje)

Ovstrup Hede, udsigtstårnet og Claus Pot’s hustomt

Ovstrup Hede er et stort (500 hektar) sammenhængende hedeområde, hvor man rigtigt kan fornemme de store vidder, der i 1800-tallet kendetegnede Vestjylland. Ejes og vedligeholdes af Aage V. Jensen Naturfond. I 2016 blev der indviet et nyt udsigtstårn i kanten af det store hedeområde. Med det nye tårn er der nu en enestående mulighed for at se både korndyr, dådyr, rådyr, traner, ulven og en masse andre dyrarter.
Endnu vokser der spiræa fra en tidligere kurvebinder omkring resterne af tomten af Claus Pots hus. Mens konen fremstillede jydepotter, tog Claus rundt for at sælge dem. Pengene brugte han ofte til at få sig en lille tår over tørsten, og han kunne ikke altid finde hjem til huset, der lå midt ude på heden og måtte istedet overnatte, hvor han fandt det egnet.
I kanten af Ovstrup Hede lå indtil 2003 et lille hus, som blev kaldt for æ Bindstow eller Jordemoderhuset, da det ejedes af en jordemoder fra Sunds. Meningen var at hun ville bruge det som sommerhus, men i længere perioder blev det også brugt til at huse mindre bemidlede familier, som hun kom i kontakt med via sit hverv. Huset og tomten er nu væk, men en stor sten bevidner om husets placering.

Ørre aktieplantage

Plantagen, der har et areal på ca. 175 hektar, udgøres af nåletræer og rummer fine muligheder for rundture. Den blev, efter initiativ af lærer Holmgaard og i samarbejde med Hedeselskabet og Dalgas, plantet på det uproduktive hedeareal i 1881.

Syd for plantagen fungerer den øverste sten på en stendysse som mindesten. Plantagen er privatejet og drives forstligt. Et mindre hedeareal med lyng findes i området.

Blicherstenen

På stenen står at læse: "Her lå Axelhus eller Kjeltringhuset hvor Blicher for 100 år siden så Kjeltringsballet. Stenen er sat 1917." Der er nu rejst tvivl om, hvorvidt stenen står ved den rigtige tomt. Inspireret af besøget skrev Blicher (1782 - 1848) novellen "Kjeltringliv". En info-tavle fra Ringkøbing Amt omhandlende stenen, Sammelsted og degnestien er opsat.

Degnestien

Bønderne anlagde den gamle sti til læreren, der underviste på både Nygård skole og i Simmelkjær. Stien er (sikkert bevidst) lagt uden om fattighusene ved Sammelsted. Ved vintertide kunne vandet under tøbrud ofte ikke trænge ned i jorden, så for at man kunne gå tørskoet, blev stien anlagt på en opkastet vold. En tilsvarende sti har gået fra Talund Huse til Nygård.

Stalden

Stalden på Ørre Hede ligger ved Sinding-Ørre Naturpark. Der er græsarealer med store træer og læ, samt et område med landbrug, grise og hjorte. I nærheden ligger Blicherstenen og Helenes hus. Bad, Bålplads, Shelter, Toilet

Helenes Hus

Helenes Hus er det sidst tilbageblevne af 7 fattighuse, kaldet "Sammel-sted by". Her blev områdets fattigste beboere samlet i huse bygget af Ørre sogn i årene efter 1815. Det første hus byggedes til den berygtede taterkonge, kjæltringen Johs. Axelsen og familie. Da husene blev bygget, havde der allerede været forsøg på at opdyrke heden, og meningen var, at de fattige skulle medvirke til dette. Helenes hus var beboet indtil slutningen af 80erne og drives nu af Herning Kommune.

Ved siden af Helenes Hus ligger et nyopført spændhus.

Nygaard gl. Skole

I 1981 oprettedes den selvejende institution Nygaard gl. Skole med det formål at gennemføre en restaurering af de gamle skolebygninger og sørge for den fremtidige drift af stedet. Herning Kommune har overdraget bygningerne med grunden til den selvejende institution.

Restaureringen blev foretaget i årene 1981 - 1987 delvis som beskæftigelsesarbejde samt med økonomisk bistand fra Herning Kommune og mange private sponsorer. I den tidligere gymnastiksal er der indrettet forsamlingssal. Herning Jagtcenter har nu overtaget Nygaard gl. Skole.

Jernalder-rækkehuse i Ørre

På en kornmark lidt syd-vest for Ørre, opdagede man i juli 2010 ved hjælp af luftarkæologi tydelige spor efter seks til syv huse, der har været bygget op omkring en vej. En sommerhilsen fra menneskene, som levede her for 2000 år siden. På luftfotoet kan man se, at den ene ende af husene er mørkere, fordi dyrene har stået her. Der ses også spor af andre bygninger til gårdene til højre og venstre for ”rækkehusene”. Nederst til højre er der måske spor efter en oval indhegning til en enkelt gård. Kulturarvsstyrelsen fastslår at denne slags bystruktur er udsædvanlig og formodes at være fra den ældre jernalder. Oplysningerne sammer fra Lis Helles Olesen, Holstebro Museum.

Sinding

Sinding Kirke

Sinding Kirke er en lille romansk kirke opført i granitkvadre fra omkring 1200. Tårnet snederste del er fra sengotisk tid, og det øverste del, fra 1967, erstattede et oprindeligt tårn, som blev nedtaget allerede i 1720 pga. skrøbelighed. I korets ombyggede sydside er der indmuret en tympanon (døroverligger) med primitive relieffer af menneske- og dyrefigurer samt rankeværk. Stenalteret og døbefonden stammer helt tilbage fra kirkens opførelse. I alteret er der et lille rum, hvori der i 1638 skulle være fundet et dokument om kirkens rettigheder. I korets gulv fandtes i 1917 knoglerester, der formentlig er fra den hedengangne Claus Dyre ti Sindinggård. I kirken er der et epitafium over Claus Dyre og hustru Edel Rodsten. Ved en senere restaurering fandtes i tårnrummets gulv en del ligkistebslag med Dyreslægtens våben. De er formentlig fra Palle Dyres. På kirkegården ses mange gamle og bevaringsværdige gravsteder og gravminder, blandt dem et flot gravsted over S. A. Fjelstrup og hustru, der ejede Sindinggård i perioden 1809 til 1859.

Nøvling gl. kirkegård

På denne lille plet blot 3 km fra Sinding Kirke, lå fra ca. år 1200 og indtil 1917 en kullet kirke. I 1917 flyttede man kirken, eftersom befolknings-tallet var vokset stærkt og bostedernes centrum forrykket mod syd pga. hedens opdyrkning og banens komme. Fra denne gamle kirke er murene, klokken og et lille vindue genanvendt i den nyere kirke i Nøvling (Indviet i 1919). Soklen fra den gamle kirke er markeret med en cypreshæk. De tidligere kirkegårdsplanter dækker området omkring den åbne plads på en meget særegen og smuk måde. Der er ophængt info-tavle ved Nøvling Kirke.

Sindinggaard

Gårdens historie går tilbage til 1400-tallet. I slutningen af 1600-årene ejedes den af Palle Dyre, som er blevet kendt gennem sit ægteskab med Marie Grubbe fra Tjele. Sindinggaards trefløjede hovedbygning i bindingsværk opførtes i 1730 af Franz Rantzau. Søren August Fjelstrup ejede gården fra 1815 til 1859. Han var levende optaget af hedens opdyrkning og tilplantning i området. I 1837 foretog han en ombygning af gården, mens den nuværende øst- og vestfløj er kommet til senere. Fjelstrup anlagde ligeledes en stor parklignende have i den ellers træløse egn. Sindinggaard er sat i stand af de nuværende ejere og hovedbygningen er fredet. Der er spor af voldgrave, og den gamle mølledam er bevaret. (Privat eje)

Sinding Mølle

Sinding Mølle hørte under Sindinggård indtil 1811. Gennem en gravet kanal, mølleåen, førtes vandet fra Herningsholm Å tværs over engen og grådspladsen til vandmøllen. En opstemning af vandet lige før vandmøllen sikrede drivkraften til vandhjulet. Driften af Sinding Mølle ophørte i 1953. Møllehjulet er nu fjernet og mølleåen er lukket, så vandet er igen i Herningsholm Å.

Biogasanlæg Sinding-Ørre

Sinding-Ørre Borgerforening tog initiativ til opførelsen i 1985-1989. Anlægget modtager gylle, fast gødning og husholdningsaffald fra mere end 40 gårde og udvinder methangas, der omdannes til varme og elektricitet. Den afgassede gylle leveres tilbage som et lugt- og kimfrit gødningsprodukt af høj kvalitet. Biogasanlægget er i dag privatejet.

Kvindvad bakke

Flot og stejl bakkeformation lige ved Herningholm Å. Lyngbakkerne ved Kvindvad er et af de kønneste steder i Sinding. Historien fortæller, at det skulle være det første sted i Jylland, hvor der er gravet mergel. Endnu ses tydeligt hjulsporene ned mod vadestedet, og opsamlingspladsen kan stadig anes. Man fornemmer nogle af datidens vanskeligheder og ofte farefulde færd. Det er et virkeligt spændende område, som i dag er i privat eje, men kan nydes fra Asbjergvej.

Sinding Lystfiskersø og feriecenter

I 50'erne og 60'erne er der opgravet uanede mængder mergel på Kvindvadvej 11. Mergelgravningen stoppede i 1970, og ret hurtigt herefter blev de første ørreder udsat. I dag udsættes kontinuerligt ørreder fra 1 til 8 kg stykket. Den barske natur med vanddybder ned til næsten 10 m og et vandspejl på ca. 15.000 m2 giver store udfordringer til lystfiskeren. Der er mulighed for at fange ørreder, ål, karper og skaller i de skønne omgivelser.

På ejendommen Øster Asbjerg blev der i 1996 etableret mulighed for overnatning i området. 8 familie-rum med 32 sengepladser og 2 nye køkkener står klar til at give gæsterne en behagelig oplevelse. Yderligere findes der et stort fællesrum med div. spil; bl.a. billard, ligesom der forefindes 2 TV-stuer og legerum.

Amerikanergrunden

Amerikanergrunden er den store grund/park på hjørnet af Sinding Hovedgade og Ørrevej. Grunden blev skænket til Sinding Sogneråd i 1950’erne af Jacob Pedersen. Jacob Pedersen, boede i 1960’erne i huset på modsatte side af Sinding Hovedgade. Jacob var født i 1898 og blev udlært tømrer i Gødstrup. Han tog arbejde i Norge og drog derfra videre til Brasilien. Undervej mødte han en norsk jente, Kitty, som han blev gift med. Fra Brasilien flyttede de til USA, hvor han blandt andet arbejdede for den amerikanske hær med at bygge kaserner og hangarer. Han var også med til at bygge Verdensudstillingen i New York sidst i 1920’erne.

I 1936 var han og Kitty igen hjemme i Sinding for at besøge Jacobs forældre, som boede i Kirkehuset. Han lod da påbegynde bygningen af en villa, Sinding Hovedgade 23, til sine forældre. I begyndelsen af 1960’erne flyttede Kitty og Jacob Pedersen ind i huset på Sinding Hovedgade. Jacob Pedersen døde i 1968.

Sindingboerne gav grunden et meget passende navn, nemlig ”Amerikanergrunden”.

Sinding-Ørre Midtpunkt

Sinding-Ørre Midtpunkt er lokalområdets samlede kulturcentrum, hvor alle beboere i alderen fra 0-99 år har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, hvilket har stor betydning for et aktivt, levende lokalområde, med et bredt og rigt foreningsliv.
Midtpunktet er en utraditionel kommunal institution, der stiller gode lokalemæssige faciliteter til rådighed for foreningslivet, der kan låne lokaler og udstyr uden omkostninger. Private arrangementer kan ikke afholdes i Midtpunktet, men derimod i områdets forsamlingshuse.
Midtpunktet administreres af fællesledelsen, som består af skolelederen og dagtilbuds-lederen i Midtpunktet, samt idrætsforeningens ledelse vedr. multihallen.
Desuden har huset også en unik fællesbestyrelse, hvor der hvert andet år vælges forældre fra skoledelen og dagtilbudsdelen af huset, til at udgøre den samlede bestyrelse. Bestyrelsen behandler de overordnede principielle spørgsmål, og fællesledelsen tager sig af den daglige administration.
Midtpunktet rummer områdets folkeskole, Sinding skole, områdets aldersintegrerede dagtilbud, Hvepsereden samt Sinding Gymnastik- og Idrætsforening. Midtpunktet har disse 3 primærbrugere, som bor i huset, og en lang række sekundærbrugere, som har mulighed for at låne husets faciliteter i henhold til de almindeligt gældende kommunale udlånsbestemmelser.
Under Midtpunktet er der et grønt område kaldet Hvepsebyen, beliggende på Søvndalvej. Hvepsebyen indeholder byggelegeplads, urte- og frugthave, bålsted, et stort grill-hus, et køkken, et multtoilet og en sø. Dette område bruges af Hvepsereden og Sinding skole samt lokalområdets beboere. Det er muligt at låne dette område til arrangementer, kontakt ledelsen i Midtpunktet. I umiddelbar nærhed heraf ligger kælkebakken som bruges rigtig meget af både børn og voksne, når der ellers er et passende lag sne på den.

Sinding Forsamlingshus

Forsamlingshuset i Sinding blev opført i 1943 og er blevet udvidet og moderniseret i 1988. Huset er delt op i en lille sal med plads til 50 personer og en stor sal med plads til 100 personer, en scene til musik og lign.

Salen er adskilt med en skydedør, så der kan laves en stor sal med plads til 150 personer, så Forsamlingshuset nu er særdeles velegnet til familiefester.

Der er rigtig mange og forskellige aktiviteter i huset, såsom foreningsfester, banko, møder og dilettant. Desuden er forsamlingshuset medarrangør sammen med borgerforeningen ved den årlige Fastelavnsfest. Som man kan se, er det altså et forsamlingshus, der kan rumme mange forskellige arrangementer.

Sinding Missionshus

Sinding Missionshus er stedet, hvor hele familien er velkommen i et kristent fællesskab. Der afholdes familieaftner, soldatervennefest, høstfest, adventsmøde, julefest og andre møder hvor alle er velkommen. Desuden afholdes der debataften en gang imellem. Missionshuset benyttes også af "Rødderne 2.0", og Ørre-Sinding Seniorklub.

Søvndal

Søvndal var oprindelig en større gård. Gården lå hvor Hvepsebyen og SØ-grillen i dag holder til. Flere ejendomme udstykkedes, blandt andet opførte dyrlægen Mads Larsen (Mads dyrlæge) en ejendom på Søvndal Mark. I 1832 oprettedes Søvndal Skole. Den ophørte med opførelsen af nye skoler i sognet i 1892. Ved Sinding Mejeri fandtes i 1938 rester af 6 lerkar, desuden er der fundet en sten med 4 skåltegn fra bronzealderen. Ved Søvndal er der desuden fundet mange ravperler. Ved Eggersgård er der også fundet 5 stridsøkser fra Enkeltgravskulturen (2800-2400 f.Kr.).

Hundeskoven og Tarzan-bane

Bag fodboldbanerne ved siden af Midtpunktet ligger en indhegnet hundeskov, hvor områdets firbenede venner kan luftes uden hundesnor. Stien gennem hundeskoven fører hen til et område udenfor indhegningen, hvor der er opstillet borde og bænke. Her finder du også en naturlegeplads, i daglig tale kaldet Tarzan-banen, som frit kan benyttes af alle. Herfra kan man ad en trampesti på kælkebakken gå videre til Hvepsebyen.

Bjergene i Sinding – natursti

Besøgende bydes velkommen til et af Vestjyllands smukkeste bakkelandskaber. Området er blevet gjort bedre tilgængeligt takket være en positiv indstilling fra såvel små som store lodsejere i området. Landskabet er således blevet åbnet for den besøgende på steder som ellers er utilgængelige for offentligheden. Der er etableret ca. 4 km naturstier på den ca. 8 km lange strækning rundt i området.

Turen til bjergene i Sinding går gennem et meget smukt landskab med bakker, dale, skov, mose, marker og enge. Geologisk set ligger Sinding på den østlige kant af Skovbjerg Bakkeø, som dannedes under den forrige istid for mere end 100.000 år siden. Mod vest har man udsigt mod Vildbjerg og Trehøje i det fjerne. Mod øst ser man ud over den flade hedeslette mellem Storåen og Karup Å. Hedesletten er i modsætning til bakkerne et ungt landskab, der for 15.000 år siden blev skabt af store smeltevandsstrømme fra isranden langs den jyske højderyg.

”Bjergene i Sinding” har vi kaldt området, fordi det vrimler med gamle stednavne, som ender på ”bjerg”, ”høj” og ”dal”. Før plantning af plantager og læbælter var der en imponerende udsigt horisonten rundt. I oldtiden har man også nydt bjergene, idet næsten alle bjerge har en eller flere oldtidshøje på toppen.

Jægerbjerg

På Jægerbjerg ligger en af Sindings største høje, der oprindeligt blev kaldt Egebjerg. På toppen af højen ses en mindesten for genforeningen af Sønderjylland i 1920. På Sydskråningen af Jægerbjerg fandtes røverstuerne, det vil sige 4-5 dybe huller på ca. 3x4 m. De skulle have været skjulested for landevejsrøvere, og der har været spor af lergulv og ildsteder i ”stuerne”. Under krigen i 1864 forsøgte gårdmændene i Stensbjerg og Karlsmose at skjule deres heste der for østrigerne, men de blev opdaget på grund af møddingen, og de måtte køre for fjenden.

Karlsmose

Tykke tørvelag er gennem århundrede dannet i den fugtige mose. Tørvelagene blev gennem mange år udnyttet til brændsel af gårdmændene i Karlsmose og Stensbjerg. Men også andre i området som ikke selv ejede tørveskær fik lov at grave tørv i mosen. Der er også gravet mergel i Karlsmose og endnu ses hullerne efter tørve- og mergelgravning i mosen. Desuden ses de mange afvandingsgrøfter, som var nødvendig for udnyttelsen af både tørv og mergel.

Stensbjerg

I Stensbjergs mose er der fundet en dobbeltspade af træ. Den er fra jernalderen og har muligvis været benyttet til tørvegravning. I 1840 indleveredes til Nationalmuseet et 70 cm langt bronzesværd, som manden i Stensbjerg udgravede af en høj. På Herning Museum findes desuden et udskiftningskort fra 1803, som har været opbevaret i næsten 200 år på Stensbjerg!

Nederbjerg

På hedearealet øst for kommuneplantagen lå gården Nederbjerg indtil omkring 1890. neden for bakken, tæt ved engen langs Stensbjerg Bæk, anes tomten efter en tolænget ejendom. Fint bevaret er det gamle kålgårdsdige. Et hjulspor førte fra Sofiedalvej hen til Nederbjerg. Langs hjulsporet er der i skellet til Stensbjerg bevaret et fint dige af tørv.

Hjulspor ved Stensbjerg

På hjørnet af Merrildvej og Sofiedalvej kan man gennem en låge i hegnet følge det gamle hjulspor hen til resterne af tomten, hvor der tidligere boede en selvudlært dyrlæge. Diget går nu parallelt med sporet.

Ragesbjerg og Sinding Kommuneplantage

Området med kommuneplantagen kaldes Ragesbjerg. Det højeste punkt er 67 m. I 1907 købte Sinding Kommune arealet fra gårdene Overbjerg og Nederbjerg. Arealet var mest hede og kostede 450 kr. Plantagen tilplantedes i begyndelsen hovedsageligt med bjergfyr, men senere erstattedes bjergfyrrene med rødgran, grandis og lærk. Ideen med kommuneplantagen var, at sognets værdigt trængende beboere gratis kunne hente brænde og juletræer i skoven. Alt skulle dog foregå efter aftale med skovens tilsynsmand, som dog oftest forestod fældningen.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev Herning Kommune ejer af plantagen. I foråret 2002 indrettede Herning Kommune en Shelterplads i kommuneplantagen. Pladsen kan benyttes af alle ikke-motoriserede gæster, der har lyst til at overnatte i skovens forførende mørke og stilhed. Der er indrettet toilet, bålsted og et brændeskjul med brændsel. I dette kuperede terræn  blev der i 2012 etableret et meget teknisk udfordrende mountainbike-spor på 4,1 km, med en højdeforskel på 27 m.

Overbjerg

For 100 år siden var Overbjerg en typisk hedegård. Store arealer mod øst har været grusgrav, en del mod vest blev frasolgt til Sinding Kommuneplantage og længere vestpå udstykkedes en ejendom, som oprindelig opførtes som smedje. Sammen med Nederbjerg hed stedet ”Bjerghusene”.

Musbjerg

Er en lille høj, som på gamle kort kaldes bavnehøj. Selvom Musbjerg med sine 51 m langt fra er blandt sognets højeste punkter, har blus fra bavnehøjen kunnet ses over det meste af Sinding. En stor del af bakkedraget Musbjerg er bort gravet ved grusgravning i nyere tid.

Omkring 1850 begyndte grusgravningen i den østlige kant af Musbjerg bakke. Arbejdet i grusgraven var ikke ufarligt, når arbejderne stod neden for en 7-8 m høj skrænt og læssede gruset op i transportøren. I 1960’erne begyndte man at grave under grundvandspejlet med en ”slæde”, og herved opstod de dybe huller, som i dag er vandfyldte søer. De tidligere graveområder er under fri naturudvikling.

Grusgraven

Imellem Nøvlingvej, Merrildvej og Kommuneskoven, ca. 1 km vest for Sinding, ligger et spændende naturområde. Her er der fra midten af 1950’erne frem til starten af 1980’erne fjernet ca. ½ mill. m3 sand og grusmaterialer, hvilket med datidens lastbiler svarer til ca. 100.000 læs. Området har siden udviklet sig på naturens egne præmisser. Før grusgravningen begyndte, var området dækket af hede, overdrev og mindre nåletræsbeplantninger, og der var kun i mindre omfang tale om dyrkede arealer. Der findes 3 større søer i området. De blev målt til ca. 15 meters vanddybde, da grusgravningen ophørte, og i dag skønnes vanddybden højst at være 8 meter, pga. sandskred.

Mellem gården Aavad og grusgraven ses resterne af et teglværk, med en teglovn, æltekule, lergrave og grøfter til vandforsyning. Teglovnen er af de oprindelige primitive bondeteglovne, som gravedes ind i en skrænt. I æltekulen, hvor der endnu er bevaret en sten i midten, æltedes leret med det bagerste hjulpar fra en arbejdsvogn. På Aavad havde man grøfter der ledte bakkevandet ind til gården. Hele området er i privat eje. Adgang kan ske ad de markerede stier, som starter ved Merrildvej, Nøvlingvej og ved stadion i Sinding. Lidt længere ude ad Nøvlingvej ligger også en af flere bronzealderhøje.

Kroghøj gl. Skole

Kroghøj er med sine 70 m et af de højeste punkter på bakkeøen. Her var engang teglværk, som delvis kan ses endnu. Kroghøj har tidligere været skole (opført i 1892), men er nu privatbolig og mødested for bl.a. foredrag.
I skoven vest for bebyggelsen ligger tre ret velbevarede bronzealderhøje på det højeste punkt. Under anden verdenskrig oprettede tyskerne en observationspost på stedet og opførte et udkigstårn på den østligste høj.

Visgård Teglværk

Visgård Teglværk, der engang var Sindings største arbejdsplads, ligger tæt ved Kroghøj gl. Skole. Allerede for over 100 år siden fabrikeredes der mursten og drænrør. Omkring 1950 var der beskæftiget ca. 20-25 mand på stedet. Teglværket lukkede i 1965, som mange andre teglværker gjorde i disse år. I dag ligger de gamle teglværksgrave i en skøn natur i et område på 12 tdl., som er privat ejet.

Jens Vejmand monumentet

På vejmand Jens Nielsens 150 års fødselsdag rejstes i 1982 et monument udført af kunstneren Erik Heide. Her fik Jeppe Aakjær i 1901 ideen til digtet "Hvem sidder der bag skærmen". Vejmand Jens Nielsen blev begravet på Tjørring Kirkegård i februar 1901. Få meter nord for Erik Heides monument står en "2 fjerdingsvejsten", en af de såkaldte "Ole Rømer-milesten" opsat omkring 1790.